Det gav stof til eftertanke, da vi gjorde status på 2021 og opdagede, at 68% af de nye kunder, vi fik ombord i 2021, kun bruger deres infoskærme ét sted i virksomheden. Samtidig kunne vi se en klar forskydning i måden, hvorpå infoskærmene bliver brugt. Kun 13% af virksomhederne bruger infoskærmene til både at kommunikere internt med hinanden og eksternt til f.eks. deres kunder. Samtidig bruger langt størstedelen af vores kunder udelukkende deres infoskærme til ekstern kommunikation.
En infoskærm og specielt en online baseret infoskærm kan bruges til utroligt mange ting. Ja, man fristes til at bruge det meget klicheagtige ordsprog kun fantasien sætter grænser.
Måske er det netop de mange muligheder, som paradoksalt nok gør, at de fleste kun anvender deres infoskærme til en ting f.eks. til at vise produktvideoer hos deres forhandlere og det vil vi gerne gøre op med.
I dag skal du som virksomhed forholde dig til og være aktiv på en lang række af forskellige platforme, som både henvender sig til potentielle kunder, men også til medarbejdere og med stigningen i hjemmearbejde er en opslagstavle nede i kantinen ikke længere tilstrækkelig til opslag og vigtige informationer.

Du kan fra din computer designe dit helt eget layout med produktvideoer eller vigtige interne informationer, som du kan sende ud på alle dine skærme. Eller du kan differentiere og tidsstyre dit indhold, for det er lige netop her, at en stor del af værdien i en online baseret løsning ligger. Fra din computer kan du ikke kun opsætte produktvideoer til skærmene hos dine forhandlere, du kan også opsætte diverse dashboards, indkaldelser til møder, Covid-19 informationer, eller lister over hvem der har fødselsdag på de enkelte skærme.
I en stor virksomhed med 150+ medarbejdere er det ikke relevant at Trine fra kontoret ved, at der er indkaldt til statusmøde på lageret. Med Q-Play kan du netop sikre dig, at kun de relevante medarbejdere får informationen omkring statusmødet. Du undgår på den måde en overflod af informationer, som med sikkerhed får dine medarbejdere til IKKE at stoppe op og læse de seneste nyheder. Med tidsstyring af dit indhold, er du sikret endnu mere tilpasning af den udsendte information, samtidig med, at du har det fulde overblik og over hele din løsning.
Prøv at se de mange muligheder i den digitale opslagstavle, som Q-Play jo er og hvis du bliver overvældet, så giv os et ring. Vi hjælper dig gerne i mål.